Papir for sjov

Materialer
Papirmageri
Udstyr
Materialer
Proces
Litteratur og links

Bogbinding

Slægtsforskning

Kontakt



to English


«

Papir består af cellulose, som findes i plantefibre, og papir skal derfor fremstilles af plantrfibre, brugt papir (som også er plantefibre) eller en blanding heraf.

Før du starter med at fremskaffe og tilberede materialer er det en god idé at beslutte hvordan og hvor meget du vil registrere. Du kan godt lade være, men hvis du bliver bidt af papirmageri vil du sikkert mangle oplysninger når du næste gang vil gentage processen. Du bør notere plantens navn, hvor og hvornår den er høstet og hvad du har gjort ved den.

Fibre fra planter
Plantefibre til håndlavet papir udvindes af planter der enten er dyrket eller vokser frit i naturen. Alle planter er ikke lige velegnede eller lige tilgængelige, så det vil være godt at vide, hvordan planterne ser ud, og hvor de findes. Du kan også samle planter og finde deres navne senere, hvis du synes, de er egnede til papirfremstilling.

Majs

Tilberedningen af fibrene kan starte umiddelbart efter at planterne er høstet (rensning, sortering og neddeling af plantedele), men inden evt. behandling med kemikalier bør plantedelene tørres, da det gør det lettere at bestemme tørvægten. Opbevaring i sollys vil medvirke til blegning uden kemikalier.

Tilberedning Når planterne er høstede, skal de renses for jord, og uønskede plantedele sorteres fra. Herefter kan de neddeles til passende størrelser. Nogle planter kan med fordel hamres inden den videre tilberedning. Plantedelene skal herefter tørres.

Men ikke et paradis uden en slange. Her hedder slangen lignin, som er det stof der bl.a. binder fibrene sammen og dermed er en forudsætning for, at planterne kan holde sig oprejst. I papiret er ligninen derimod et problem, da man ønsker fibrene adskilte, og den er endvidere årsag til at papiret har lav styrke og gulner med tiden. Ligninen er et meget komplekst stof, der er vanskeligt at opløse.

For at adskille plantefibrene fra ligninen, skal plantedelene koges i en stærk basisk opløsning. Her kan soda (Na2CO3) eller kausisk soda (NaOH) anvendes.

Kogning

Pas på! Kausisk soda er meget ætsende
 - brug sikkerhedsbriller og gummihandsker. Kog udendørs, og brug ikke en gryde af aluminium.

Hvis det ikke fremgår af opskriften må du prøve dig frem. Jeg bruger ca. 20 g kausisk soda til 200 g plantedele (tørvægt) i 5 L vand i en 8 L gryde. Det koger i 3 - 4 timer ved lav varme for at undgå, at det koger over. Du må holde øje med processen og evt. tilsætte mere vand, så det ikke koger tørt. Når fibrene slipper hinanden, kan kogningen standses, og fibrene skylles grundigt efter afkøling. Kausisk soda sælges også som afløbsrens, men sørg for at der ikke kommer plantefibre i afløbet, da det så kan tilstoppes.

Hvis fibrene skal adskilles yderligere, kan de hamres eller stampes med efterfølgende skylning. Herefter kan fibrene bredes ud på et net, tørres i ark og opbevares som 'half stuff' til senere brug. Husk at notere hvad det er for fibre.

Plantefibre kan købes som stof af bomuld og hør (klude), blår, sejlgarn og tovværk (manilla hamp, sisal og bomuld).

Efter tilberedningen tørres fibrene igen og kan nu opbevares som halvfabrikata, også kaldet ”half stuff”, til senere processer. 

Half stuff 
Plantefibre kan også købes i ark som half stuff, som er fremstillet af bomuld,  abaca 
og hør mm. klar til brug.

Brugt papir 
Brugt papir (såvel som nyt papir) er et udmærket materiale, da det ikke kræver meget tilberedning. Når man printer eller kopierer, vil der af og til blive kasseret papir. Meget af dette papir vil være uden tryk og kan blandes med plantefibre.