Papir for sjov


Proces
Papirmageri
Udstyr
Materialer
Proces
Litteratur og links

Bogbinding

Slægtsforskning

Kontakt



to English



«

Når man taler om fremstilling af håndlavet papir, tænker man ofte på støbeprocessen (øsning), som dog kun er en del af den samlede proces. Det er godt nok her, papirarket bliver 'født', men der går meget tid med at fremskaffe og tilberede plantefibrene samt presse, tørre og efterbehandle de enkelte ark.

I flere af delprocesserne har man behov for at kvantificere ingredienserne, og her er deres vægt en vigtig parameter, men da indholdet af vand i plantematerialerne varierer, må de tørres før vejning. Dette bringer os videre til en anden vigtig aktivitet, som har været nævnt tidligere: Dokumentation og databehandling. Det kan gøres på mange måder, men det er en fordel at man skriver notater om opskriften og fremstillingen, mærker papiret og opbevarer det tørt og mørkt. Man kan så senere se hvordan papiret blev fremstillet og evt. korrigere opskriften eller blot lære af sine fejl. Tilberedning af materialerne behandles under menupunktet 'Materialer'.

Fremstillingsproces
Papir fremstilles ved at plantefibre opslemmes i vand (pulp) i et kar (bøtten). Ved hjælp af en ramme (dækkel) og et net løftes en bestemt mængde af pulpen op af bøtten (støbning). En del af vandet løber tilbage i bøtten og pulpen på nettet overføres til et klæde (guskning). Flere klæder (guskeklude) med papirark stables i en stak (post) og presses, så en del af vandet løber fra. Herefter tørres de enkelte klæder med papirmassen, og papiret er dannet. Afhængig af den tiltænkte anvendelse kan papiret efterfølgende behandles på forskellig vis.

Koncentration
I nogle vejledninger nævnes at forholdet mellem papirmasse og vand skal være passende. I andre at blandingen skal være som tynd havregrød. Jeg kan godt lide at beslutte, hvor kraftigt papiret skal være og herefter beregne forholdet inden støbningen. Men det kan være vanskeligt at fastholde fiberkoncentrationen, da den ændrer sig i løbet af støbeprocessen. Se notat om fiberkoncentration.

Øsemetoder
Problemet med koncentrationen er især tydeligt ved den klassiske øsemetode (nævnt ovenfor under fremstillingsproces), når bøtten har en begrænset størrelse. Endvidere er der mange unøjagtigheder i den samlede fremstillingsproces, men konsekvensen heraf afhænger af målet.
Hvis målet er enkelte ark papir til et bestemt formål, er problemet ikke så stort. Man kan fremstille så mange ark, som kapaciteten rækker til, og herefter sorterer efter valgte kriterier. Det er muligt at tilsætte papirmasse til pulpen under processen, men det kræver flere notater, hvis det valgte resultat skal kunne reproduceres.

Oesning

Hvis målet er at fremstille en serie ark, der er ensartede mht. vægt, foretrækker jeg en dækkel med høj kant.

Med denne metode har pulpen som udgangspunkt samme koncentration i hele forløbet, men kan dog ændres ved at ændre mængden af pulp pr.ark. På samme måde kan pulpens sammensætning ændres fra ark til ark.

Metoden går ud på at tilberede pulpen i en spand og beregne, hvor meget der skal anvendes pr. ark.

Net og dækkel anbringes i bøtten, hvor bunden er dækket med 3-5 cm vand. Herefter hældes den afmålte mængde pulp ned i dækkelen, hvorved man har samme situation inde i dækkelen, som i bøtten ved den klassiske metode. Det er en fordel at dækkel og net fikseres i forhold til hinanden, hvis du ikke har en tredje hånd.

Guskning
Når vandet er dryppet af nettet, kan dækkelen fjernes. Nettet vendes , og med papiret nedad lægges det på to guskeklude (to guskeklude mellem hvert ark gør det lettere at håndtere arkene efter presningen). En svamp trykkes mod nettet, hvorved der fjernes vand fra papiret, hvilket gør at nettet lettere slipper papirarket. Du kan nu løfte nettet af papirarket og lægge to guskeklude oven på, så der er klart til næste papirark. Du har nu begyndelsen på en post.

Presning

Presning
Når alle ark er gusket, skal posten presses mellem to presseplader. Presningen gør papiret stærkere og fjerner vand. Husk at dette vand skal tørres op eller ledes til afløb. Jeg presser til næste dag.

Tørring
Som afslutning på de våde delprocesser skal papiret tørres, og det kan ske på flere måder:
Lufttørring, støvsugning med en vandstøvsuger, strygning og tørring under pres. Jeg har prøvet flere af disse metoder, men føler ikke det er helt godt endnu.

Tilsætningsstoffer
Et ark fremstillet af cellulosefibre har en meget åben struktur, som f.eks. køkkenrulle og kaffefilter. Man kan skrive på det med blyant og kuglepen, men blæk og vandfarver flyder ud. Ved hjælp af tilsætningsstoffer kan man forbedre papirets egenskaber mht. skrivning og trykning.

Litteraturen nævner forskellige fyldstoffer som kalciumkarbonat (kridt) CaC, magnesiumkarbonat MgCO3, titanoxyd TiO osv. Disse kemikalier tilsættes pulpen og vil efter øsningen udfylde hulrum mellem fibrene i det færdige papir.

Lim og klister kan også tilsættes pulpen før øsningen og udfylde hullerne mellem fibrene og samtidig binde fibrene sammen, hvorved papiret styrkes. Denne limning kaldes intern.

Den eksterne limning er en overfladebehandling, hvor limen påføres det tørrede papir med pensel eller ved at dyppe arket i limen og herefter tørre det.